Play hard - Work hard
London Business School's Management Innovation Lab har netop udgivet en lille artikel om virksomheders udfordringer med at forstå hvorfor det rent faktisk er vigtigt at give medarbejdere lov til at anvende tjenester som fx Facebook og andre sociale netværkstjenester. De skriver om "Management2.0" og refererer til gamle diskussioner om vigtigheden af at kunne tappe ind i de mekanismer som handler om, at det skal være sjovt at gå på arbejde og at arbejdsgivere rent faktisk får mere for pengene, hvis de tillader deres medarbejdere at indgå i netværk - også udenfor virksomheden, i arbejdstiden. For nylig så jeg, at Danske Bank have lukket ned for muligheden for at deres medarbejdere kan komme på Facebook. Kender du andre eksempler på det, måske fra din egen virksomhed? Hvad synes du - er det en god eller dårlig idé?
Skrevet af Hans Henrik H. Heming den 27. januar 2009 under E2.0, Kommunikation, Kompleksitet, Ledelse
166 kommentarer
Gad vide om man kan handle på fremtiden, ligesom på fortiden? NU?
For år tilbage faldt jeg i forbindelse med lidt research over Otto Scharmer - han har nogle meget spændende perspektiver på kompleksitet, ledelse og virksomhed. Ja faktisk gør han lidt op med modellen om at styre virksomhed ud fra hvad vi ved og kender til historisk. Derimod kommer han med forfriskende nye perspektiver på hvordan vi kan handle på fremtiden - nu! Jyskebank.tv har fornylig haft en anmeldelse af, som - hvis ovenstående har vakt din interesse - vil være interessant for dig. Og i øvrigt - hvordan styrer du din virksomhed? Ud fra hvad du har skabt af resultater, i går?
Skrevet af Hans Henrik H. Heming den 19. november 2008 under Bøger, E2.0, Innovation, Kompleksitet, Ledelse, Organisation
3 kommentarer
Forandringskonsulenterne burde sende en check til Obama
Måske er det gået din næse forbi, og det burde det ikke, men der sker noget stort i Amerika lige nu. Det er en sand showcase på alt det som rigtigt mange virksomheder burde gøre, tage ved lære af og så gøre igen og igen. Casen har overskriften "Change", feltstudiet foregår i USA og forfatteren hedder Obama. Alle vi, som arbejder med forandringer, transformation og ledelse burde sende Obama en check. Det han og hans team er i stand til at gøre, er i sandhed et forandringsprojekt af de større. Og en sand showcase på det vi andre mener med alt det vi går rundt og siger. Bedre markedsføring skal man da lede længe efter. I Wemind arbejder vi med 3 typer af "Shifts"
- Mindshift
- Skillshift
- Cultureshift
Skrevet af Hans Henrik H. Heming den 14. november 2008 under Uncategorized
47 kommentarer
Hjælp til med at udvikle Rejseliv.dk
Wemind er i fuld gang med at gøre Rejseliv.dk klar til en verden hvor brugerne har magten, og som første skridt begynder vi at inddrage brugerne i udviklingsfasen. Kunne du derfor give os fem minutter til at komme med dine input som bruger, så lover vi tilgengæld at levere et rejse-site i verdensklasse. Følg udviklingen og kom med dine indspark på den nye Rejseliv blog.
Skrevet af Jacob Bøtter den 23. oktober 2008 under Uncategorized
3 kommentarer
Mor spørger - "hvad har du egentlig gang i?" Det er der også mange andre som gerne vil vide :-)
Hvad er det så Wemind går og laver, hvad tjener vi penge på, hvor skabes værdien for kunderne og Hans Henrik, kan du sige hvad det er I gør i een sætning? Pyha - den sidste var være....men lad mig alligevel starte med netop den. Wemind transformerer virksomheder - vi hjælper dem simpelthen ind i det 21. århundrede! Det lyder drastisk, ikke? Det er det også og det sker ikke over nat. Det er længerevarende processer, som handler om meget mere end hvad jeg tror mange tænker, når de ser beskrivelser af web2.0, Enterprise2.0, weblogs, wiki's, social billeddeling, facebook, RSS, microblogging og alt det som ligger derimellem. Det handler om kultur, organisation, ledelse, forretningsudvikling, definition af virksomhed og processer på nye måder. Det handler om den enkelte ansatte, den enkelte leder. Den ansatte som i een sammenhæng netop skal ledes, men i en anden sammenhæng leder sin leder. Det handler om resultatskabelse, som gøres op på nye måder. Det handler om netværk og relationer - værdiskabende relationer. I kontrast hertil befinder langt de fleste virksomheder sig i et gammelt paradigme. Et paradigme som er grundlagt omkring Henry Ford's samlebånd omkring 1910, forlænget gennem en Tayloristisk tankegang etableret i økomomiske kredse i 1930'erne og 1940'erne og nu for alvor udfordres af nye kommunikationsteknologier, kompleksitet og globalisering. Det er nyt og nyskabende det vi er vidende til og nogle virksomheder - de færreste - er ved at se lyset og er begyndt at tage hul på udfordringerne. Det er en tranformation og det er det vi hjælper med i Wemind. Når så snakken falder på der hersens "hardcore" teknologier, så er der ikke mange som Common Craft, der kan beskrive det, så det kan forstås. Se fx. her:
- Common Craft in Plain English (af Zoe)
- Social Media in Plain English
- Blogs in Plain English
- RSS in Plain English
- Social Networking in Plain English
- Linkedin in Plain English
- Social Bookmarking in Plain English
- Online photo sharing in Plain English
- Wikis in Plain English
- Twitter in Plain English
- Podcasting in Plain English
- Zombies in Plain English
Skrevet af Hans Henrik H. Heming den 20. oktober 2008 under Uncategorized
15 kommentarer
State of the Blogosphere / 2008
I de sidste måneder har vi i stigende grad modtaget tilbud om at komme og holde oplæg om "Det store skift", paradigmeskiftet, 2.0, kald-det-hvad-det-kaldes-kan.
Det er altid interessant at komme ud i virksomheder, organisationer, sågår i parliamenter, og få færden af, hvordan andre end os "digital natives" faktisk ser på udviklingsmulighederne og problemerne i transformationen.
Forleden sad jeg så i en workshop i Bergen, hvor et par af de norske deltagere spurgte om "det der med weblogs ikke bare er for lille Mads og Mette?" Nej, kunne jeg så svare - og jeg har her lyst til endnu engang at uddybe pointen...
Weblogs er nok først blevet kendt i den brede offentlighed, hvilket i øvrigt er kendetegnende ved langt de fleste web2.0-teknologier - se bare på facebook, myspace, SecondLife, Twitter, Jaiku, Wiki's m.m. - men weblogs har langt bredere anvendelsesmuligheder end den digitale poesi-dagbog.
For år tilbage lavede jeg den følgende slide, som beskriver forskellige anvendelsesmuligheder, som måske kan være til inspiration fo flere:
I samme workshop - og ved andre lejligheder - præsenterer vi ofte Technorati som et værktøj - en søgemaskine for weblogs. Selvsamme Technorati udgiver hvert år "The State of the Blogsphere", som er SUPER til at blive klogere på hvem som egentlig tager de hersens værktøjer i brug, hvor mange m.m.
Hermed givet videre.
Hvordan anvender du i øvrigt weblogs? Privat? Professionelt?
Skrevet af Hans Henrik H. Heming den 17. oktober 2008 under Uncategorized
14 kommentarer
Den evige kamp mod "Status Quo"
For et års tid siden holdte Carly Fiorina - tidligere CEO for HP - en præsentation om forandring. En rigtig god præsentation, hvor hun gør det meget klart hvad det egentligt er som skaber modstanden for forandring - menneskets indbyggede ønske om "Status Quo". Forstå det hvem som vil.... Hun nævner også, at vi alle har en frygt for et eller andet.....passer det? Hvad er din frygt? Og hvorfor? Carly i øvrigt spottet her
Skrevet af Hans Henrik H. Heming den 13. september 2008 under Ledelse, Organisation
14 kommentarer
Social Kapital - links og referencer
"Social Kapital" er på mange måder et meget nyt begreb, et begreb som for de fleste virksomheder er forbundet med noget blødt, udefinerbart, ikke måleligt, spøjst og vel sagtens noget som egentligt ikke hører hjemme i en virksomhed. Historisk set har begrebet været forbundet med socio-økonomisk analyse af geografisk afgrænsede regioner, lande og hele samfund. I dag vinder begrebet indpas i virksomheder som et kapitalbegreb på lige fod med øvrige kapitalbegreber som fysisk kapital, struktur kapital, human kapital og psykologisk kapital. En lille indikation af hvordan begrebet er ved at få medvind kan man se på antallet af de links og referencer som "vokser op" på nettet. Måske du allerede kender Delicious - en onlinetjeneste, som gør det muligt at dele bogmærker med andre på nettet. De bogmærker som du ellers ville gemme for dig selv i din browser. Delicious giver blandt andet brugeren mulighed for at søge på begreber, abonnere på dem og ad den vej holde sig opdateret. Det sidste år er antallet af links og referencer om Social Kapital eksploderet - selvfølgelig stadigt med referencer til den "gamle" forståelse - men i høj grad også til meget spændende blog-indlæg og artikler. Og selvfølgelig vil jeg ikke undlade at pege på vores eget whitepaper om selvsamme begreb - måske du har andre referencer som du vil dele?
Skrevet af Hans Henrik H. Heming den 7. september 2008 under Uncategorized
Tilføj kommentar
Er du og din virksomhed egentlig parat til alle de der netværk?
For et par dage siden refererede jeg et møde jeg havde været til, hvor een af deltagerne spurgte til hvordan man egentlig måler værdien af alle de der tiltag, som sker lige nu på diverse it-understøttede netværk og sociale tjenester som går under mængdebetegnelsen web2.0.
På samme møde var der en anden som ville vide om Facebook, LinkedIn, Plaxo, Ning m. fl. kunne buges til et markedstiltag i hendes organisation.
Svaret er ikke sådan lige at give, det afhænger jo klart af hvad man vil, men også hvilken organisation man egentlig har.
Rachel Happe har et par gode bud på hvordan man kan afgøre om sociale online netværkssatsninger er noget man bør satse på. Ikke alle skal kaste sig i lag med alskens løsninger, det er helt sikkert. Hun skelner mellem en "Me" kultur versus en "We" kultur - det er jo noget vi synes godt om; det er jo ikke tilfældigt at vi hedder Wemind :-)
Prøv og tjek hendes weblog - der er faktisk rigtig gode betragtninger om "We"-organisationer - overodnet skriver hun om den sociale organisation.
Har du eksempler på sociale organisationer som eksperimenterer med sociale netværk?
Skrevet af Hans Henrik H. Heming den 29. august 2008 under E2.0, Kompleksitet, Ledelse, netværk, Organisation, Uncategorized
2 kommentarer
Fortæl mig lige.....hvad er værdien egentlig....?
Jeg har i længere tid undret mig over hvordan kloge hoveder bliver ved med at kræve at man kan måle alting, nu også i relation til Sociale Medier. For nogle måneder siden så jeg dette indlæg som jeg synes giver et mere nuanceret bud på hvordan man bør måle "succes". Men så forleden sad jeg igen i et møde, hvor der blev stillet eet af de efterhånden meget typiske spørgsmål som jeg møder når jeg holder foredrag, rådgiver eller på anden måde fortæller om sociale teknologier - "Hvad får jeg egentlig ud af at investere 100 kroner her fremfor i alternative tiltag? Velsagtens et meget relevant spørgsmål, hvis svar på een eller anden måde skal retfærdiggøre de investeringer som i disse år foretages i diverse eksternt rettede web2.0-satsninger. Da jeg så samtidigt læste et indlæg, som netop rammer vores tanker ind om hvordan man bør gribe målingen af de forskellige satsninger an, så blev det hurtigt til et indlæg her på bloggen. ....lad mig lige med det samme sige at jeg finder investeringer i web2.0 for web2.0's egen skyld en smule naiv og det er måske mest af alt et udtryk for, at man mangler projekter at sætte penge i, eller måske bare har FOR mange penge. Mulighederne for at måle er gode, men de er anderledes, og de varierer fra virksomhed til virksomhed. Netop det faktum ser ud til at skabe problemer for de, som skal have godkendt budgetter, eller på anden måde skal retfærdiggøre businesscasen. Det lyder næsten som om det er en umulig opgave, det er det ikke. Marketingbureauer har i mange år budt på værktøjer som tæller og laver opgørelser - kvantificerbare mål. De har vist sig ikke at være gode nok, eller tilstrækkelige, og nye metoder vinder indpas, de mere kvalitative. Vi ser derfor 2 mulige veje man kan gå. Den største værdi skabes nok i kombinationen: Den kvalitative tilgang: Først - find ud af hvad det er du vil måle; omdømme, dialog eller relationen til kunderne? Det er svære ting, som ikke umiddelbart lader sig ikke sådan veje eller måle, de nødvendiggør en mere kvalitativ tilgang. For eksempel, hvis målet er at måle ROI på kundedialogen, så start med at benchmarke på grundlag af spørgsmål som:
- Er vi pt en del af dialogen om vores produkter, industri eller virksomhed?
- Hvordan tales der om os i forhold til hvordan der tales om vores konkurrenter?
- Evner vi at skabe bedre relationer til vores nøgleinteressenter?
- Evner vi at skabe dialog, hvor vi ikke tidligere havde en stemme?
- Kan vi rent faktisk ændre en monolog til at blive en værdifuld dialog med vores kunder?
"ranking", så kan man tage en mere kvantitativ tilgang. Der er en række gratis værktøjer som kan hjælpe med disse målinger:
AideRSSJeg kender selv til de 2 første punkter, mens Xinu er ny for mig, men ser spændende ud. Derudover har du måske behov for at vide lidt om hvem og hvor mange som har tilmeldt sig dit sociale netværk inden for en given tidsperiode, hvor meget aktivitet som er i dit diskussionsforum, eller hvor høj "click-trough"-raten er for dine produktsider fra disse platforme og som kan resultere i direkte salg. Overordnede konklusioner: Jeg tror een af de væsentligste ting at gøre op med sig selv og sin kampagne er hvad man gerne vil måle på - og beslut det inden man går i gang. Uden en klar definition er det en total umulig opgave at fastslå noget som helst. Sådan er det vel i øvrigt med alt man gerne vil kunne måle på, ikk? Og som nævnt i begyndelsen af indlægget, så er der en kraftig diskussion i blogosfæren om, hvordan man egentligt skal måle. Mashable anbefaler et indlæg på Katie Paine’sGiver dig mulighed for at tilføje et RSS feed og giver dig til gengæld en statistik tilbage om indlæggene, inklusive tal på hvilke der er mest populær. Smart. Google Analytics
og Feedburner
er vigtige gratis værktøjer som hjælpe med at analysere din virksomheds weblog, antal abonnenter, optimering af nøgleord og øvrige tendenser. Xinu
er et spændende lille værktøj so også giver dig en håndfuld gode statistikker.
blog, hvor diskussionen ser ud til at vokse og vokse.
Måske du selv har tanker om hvordan man skal måle på de forskellige initiativer og værktøjer?
Skrevet af Hans Henrik H. Heming den 26. august 2008 under Uncategorized
14 kommentarer

Vestergade 12A, 3 ·
1456 København K ·
Tlf. 70 200 217 ·