WEMIND HAR FÅET NY HJEMMESIDE
Dette arkiv er ikke længere aktivt, og der er lukket for nye kommentarer.
Gå til Wemind.dk



Lidt over en times samtale om social software

Jeg har netop lagt sidste halvdel af mit podcast med Nikolaj Nyholm op, og mente det var på sin plads at denne fik et cross-post over på Connecta-bloggen.

Nikolaj er en spændende fyr, der har formået at holde fingeren på pulsen samtidigt med at de virksomheder han har været i berøring med har blomstret. Nikolaj er manden bag bl.a. Speednames, Polar Rose og Imity.

Er du interesseret i social software, iværksætteri, nye tendenser eller blot inspirationsrige mennesker vil jeg anbefale dig at sætte en time af til at lytte til mine podcasts med Nikolaj.

Jeg har skåret det over i to lettere spiselige dele af ca. 30 min hver. Smid det på iPod'en og lyt til det næste gang du krydser storebæltsbroen eller på anden måde har tid til fordybelse.

Download podcast (som mp3 fil):

Jeg håber I finder det ligeså interessant som jeg :-)


Skrevet af Jacob Bøtter den 14. november 2006 under Uncategorized



Kommentarer


Skrevet af emme den 15. november 2006 kl. 10:45

Først og fremmest: slet den lange indledning hvor du beder om feedback! :) Den gør dit podcast meget tidsspecifikt - hvad nu hvis man hører den om et år? Så virker det lidt fjollet.

Musikken er ok. Jeg lægger ikke mærke til det.

Sluk evt. din egen mikrofon når interviewpersonen taler - det er lidt forstyrrende når du sidder og fniser...

Men fedt at høre Nikolajs historie. Jge har ikke noget mod at det er langt, selvom du sikkert sagtens kunne klippe i det med fordel.

Hvis du skal bruge dig selv mere i interviewet, så kunne du måske gøre det, at du prøver at holde interviewpersonen på sporet. Jeg kan nok kun huske en ting fra interviewet - Nikolaj fortæller mindst 10 historier.


Skrevet af Jacob Bøtter den 15. november 2006 kl. 11:53

Hej Emme

Tak for din feedback, det er fedt!

Med indledning regner jeg med du mener indledningen i anden del. Jeg kan ikke se hvor den skader, udover at jeg ikke behøvede bede om feedback (jeg vil altså også gerne have kommentarer på det om et et år eller ti), så er den jo med til at sætte en kontekst. Det vil netop være svært at høre om et år hvis man ikke har hørt første del og bare har fået filen at vide hvad det drejer sig om. De skal gerne kunne høres seperat og uden at man har set konteksten på nettet (de fleste ser jo bare overskriften i iTunes). Men point taken, skal klart være mere hårdt skåret.

Jeg kan ikke slukke min egen mikrofon når han taler, jeg har kun én. Hvis jeg var fra DR og havde gear for 20K, så ville jeg med glæde have gjort det :-)

Jeg synes netop det er skønt jeg ikke styrer, det er det som traditionelle journalister gør. Jeg vil meget hellere gøre dette til samtaler, hvor et normalt interview ville være meget hårdt skåret, så kan jeg tillade mig at bruge al den airtime jeg vil. Det er også de små historier der giver den større forståelse for Nikolajs success. Efter min bedste overbevisning :-)

-Jacob


Skrevet af emme den 15. november 2006 kl. 13:36

Din indledning har to dele (jeg har kun hørt del 2) - den, hvor du siger at det her en del 2 af et hele (fint) og den del hvor du beder om feedback (ikke så interessant). Man kan dog argumentere for at den virker! For jeg blev så irriteret over det, at jeg fór i dit kommentarfelt for at fortælle dig min mening.

Men det er jo netop ikke ret meget en samtale - det er Nikolajs monolog - i hvert fald sine steder. Jeg synes du skulle udfordre ham lidt, gå ham lidt på klingen - det kan man godt uden det bliver 'undersøgende journalistik'. At styre vil også betyde, at pointerne står skarpere frem.

Jeg kan godt se, hvorfor det er skønt med freestyle. Men som lytter skal man også hjælpes lidt, synes jeg. Hvis du sagde mere, ville det også bryde de meget lange talebobler op. Jeg mistede tråden flere gange - det er svært at lytte, når man har åbne øjne! Det betyder, at sidder man i bilen, i toget eller derhjemme, så kan øjnene læse og kigge på andre ting og derved lade sig distrahere. Det samme gælder naturligvis også når man læser - der kan ørerne distrahere - men det er de fleste langt mere trænet i at ignorere.


Skrevet af Hartvig den 4. december 2006 kl. 22:29

Jeg er enig med Emme i at det kunne være meget positivt for podcast'en at holde folk på sporet. Ikke at du skal diktere, men måske hjælpe folk når der i længere tid bliver associeret en anelse for langt væk fra det oprindelige spørgsmål :-)

Cool at du ikke bryder podcasten op fremover - det er der i virkeligheden ikke nogen teknologisk/praktisk grund til. Det herlige ved podcasts er jo netop at de fylder ganske lidt og ikke er afhængige af et 30 minutters "air-slot" i radioen.

Keep up the good work!



Sådan fungerer bloggen

På bloggen skriver vi om fænomener og strømninger, der interesserer os. Vi fokuserer især på de emner vi ved mest om, som er teknologi, forandring og innovation. Men vi skriver også for at blive klogere. Viden produceres bedst i fællesskab, så læg endelig en kommentar, hvis du har noget at sige.


    Vestergade 12A, 3 · 1456 København K · Tlf. 70 200 217 ·
In English