Dette indlæg er skrevet torsdag d. 12. oktober, først publiceret nu grundet mangel på internetadgang.
Mens jeg skriver dette sidder jeg i et IC3-tog på vej mod tre dages ferie i det jyske. Tre dage uden blogging, podcasting og moblogging. Derfor kompenserer jeg for dette med et lidt længere indlæg denne gang.
Dette års New Media Days var det første for mig, så jeg har derfor ingen tidligere erfaring at afstemme mine oplevelser fra i år med. Jeg synes dog at konferencen fortjener et par ord med, så den kan sparke endnu mere røv i de kommende år.
Overordnet set handler det meget om forventninger, jeg havde forventet en konference, ikke en akademisk forsamling, men alligevel en konference med et højt fagligt indhold. Ikke kun pga. de ca. 800 779 deltagere, men også i høj grad på grund af den store optakt. Der har rent faktisk siddet en styregruppe og brugt omkring et år på at planlægge dette. Jeg blev kontaktet tidligere på året af Sofie Hvitved som inviterede mig med som presseakkrediteret blogger og podcaster, så jeg antager at der ligger en del planlægningsarbejde bag. Det er skam også tydeligt at se på konferencen at der er brugt meget tid på at tænke det igennem og få det logistiske mareridt, som det må være, til at gå op.
Jeg synes dog mest af alt konferencen blev et show. Jeg var af og til i tvivl om hvorvidt det var én lang gejsttale. Clement Kjersgaard var konferencier og moderator i rum 1, det største lokale som kunne rumme alle deltagere og mere til. Han gjorde det som sådan godt, holdt et imponerende tempo og krydrede det med lidt humor. Men det tog hurtigt overhånd og begyndte at hæmme talernes chancer for at sige noget indholdsfyldt. Det var værst med paneldeltagerne hvor Clement modererede og kørte det i høj grad som sit TV show. Rent faktisk er jeg meget glad for hans program og har fulgt det siden starten, men det virker efter min holdning ikke ligeså godt til en konference hvor man ikke udelukkende vil underholdes, men også blive klogere og ikke mindst inspireret.
Hvis vi tager udgangspunkt i første dag hvor vi startede med Doc Searls manglede der ligesom en kontekst, en form for ramme. Doc tog det for givet at alle i salen vidste hvad en blog var, at de læste RSS feeds eller sågar selv bloggede. Det var i grove træk mange af de samme slides han havde med til Reboot i sommers. Derfor tror jeg at der var en del forvirring efter hans præsentation, som var ganske god, men den led desværre under at der ikke havde været en bedre introduktion. Man kunne i pauserne høre at alle deltagerne snakkede om blogging, men uden nogen reel kontekst andet end at det måtte de også se at få gjort noget med. Jeg ville foreslå at man næste år tog nogle konkrete usecases op først og gav en reel introduktionstale, hvor deltagerne bedre klædes på til hvad det er der vil møde dem.
Herefter deltes deltagerne i tre rum. Det store rum 1, et mindre rum 2 og et endnu mindre rum 3 der lå i en anden bygning væk fra konferencens centrum. Jeg blev i rum 1 for at høre "Konge eller kollektiv" om indhold i de nye medier. Her foretog man til start en sms afstemning blandt deltagerne om hvilken af paneldeltagerne de mente var konge. Det virkede mærkeligt at male billedet så sort-hvidt op, når de i programmet netop havde lagt op til at der måske ikke kun var én konge, men at de alle spiller sammen. Uden indhold, ingen brugere. Uden distribution, intet indhold. Jeg synes ikke sms afstemningen virkede for konferencen, det kunne være en smart måde at evaluere de enkelte sessions på, men det er svært at vurdere efter et minuts introduktion fra hver. Afstemningstiden var også usandsynlig kort.
Jeg droppede den følgende runde præsentationer for i stedet at producere nogle podcasts, herefter var der frokost. Ingen sindsoprivende gastronomisk oplevelse, men jeg har set meget værre konferencebuffetter. Men her kunne New Media Days lære noget af Innovation Lab, jeg synes altid deres konference byder på udsøgt frokost og det styrker det samlede indtryk og muligheden for at huske noget af al den viden der bliver kastet rundt.
New Media Days havde valgt at omdøbe lightningstalks til Zoom Sessions, stort set samme koncept bare 10 minutters varighed og ingen mikrofon. Sidstnævnte fungerede ikke efter hensigten, jeg vil gætte på at deres tanke har været at gøre det mere personligt og intimt, men det blev i stedet anstrengende for både taler og deltager at henholdsvist råbe og lytte.
Herefter var jeg i rum 3 for at høre Solana Larsen fra openDemocracy fortælle om globale nyhedstendenser. Hvis jeg skulle vælge én præsentation som den bedste, var dette helt klart den. Havde Doc dog fået en ordentlig ramme at tale udfra, var han klart røget til tops i stedet.
Jeg droppede resten af dagens præsentationer for i stedet at lave endnu flere podcasts og skrive endnu flere blogindlæg. WiFi på konferencen brød ned meget tidligt på dagen (godt 10 minutter inde i dagen), og jeg var derfor henvist til rum 3 hvor nettet stadig fungerede. Det gjorde ikke kun jeg, men mange andre deltagere også, og derfor gik deres net også ned da alle tog derover for at tjekke mail.
Det havde ikke skadet konferencen hvis den indeholdt lidt flere internationale talere med en konkret erfaring, og ikke bare et produkt, at tale ud fra. Det blev hurtigt meget dansk og lokalt, det gør det svært at kigge ud og være visionær i et øjeblik når det hele er utroligt lavpraktisk. Det mener jeg virkelig det er at høre Aller, TV2 eller andre fortælle hvor godt de bare styrer showet. Typer som f.eks. Derek Powazek på Knock Knock konferencen i Århus havde ikke skadet, her en af de typer der er ved at skabe noget helt nyt med en masse erfaring med communities på internettet og ikke nødvendigvis tryk af dagblade.
Dag 2 starter med et new media forecast panel bestående af en række folketingspoltikere der gav deres bud på fremtidens mediebillede. Det var ganske interessant, men jeg synes vi kunne have stillet poltikerne en række mere interessante spørgsmål end at spørge dem hvordan de mener fremtidens medier ser ud. Det har de dels ikke det store belæg for at udtale sig om, og dels er der meget større spørgsmål vi kunne tale om. Hvordan ser fremtidens licens ud? Hvorfor skal vi betale licens for at bruge internettet? (godt spørgsmål fra IT-Politisk forening under spørgerunden, desværre fik Clement på en eller anden måde hoppet hurtigt videre med en joke).
Alt i alt synes jeg ikke New Media Days løftede det gamle tag i Øksnehallen, forudsætningerne var der, men i stedet blev det til en hyggelig rygklappende forsamling - for "det går jo meget godt".
Jeg tror netop vi skal finde kernen til problemet i at medierne i Danmark i høj grad lever på at økonomien i Danmark er god og stabil for tiden, og de skal derfor ikke bekymre sig alt for meget om at styrke deres forretning inden døden tager dem. Men fjerner vi det økonomiske opsving, så går det faktisk ikke særligt godt. De store internationale mediekoncerner er ved at åbne øjnene for det svage danske marked, og jeg tror kun det er spørgsmål om tid inden de vælger virkelig at gå i flæsket på medierne herhjemme. Godt nok har JP fået et internationalt navn og radiomarkedet har vist sig at være sværere end først beregnet at trænge ind på, men aktørerne er der og jeg tvivler meget på at de skulle være specielt angst for at tage kampen op. Se bare Nyhedsavisen.
Men vi ser også mange andre tendenser der burde være én stor eyeopener for de danske medier. Blandt andet ser vi en række eksperimenter med social medier komme fra USA, og de vil stjæle meget af den dagsorden medierne har i dag. Vi lever i en kompleks verden, og her kan disse nye værktøjer som blogging, podcasting og videoblogging hjælpe os med at navigere. De traditionelle medier er simpelthen for dårlige til denne opgave. Hvorfor skulle jeg vente en uge på at DR finder en nord-koreansk indbygger der kan udtale sig om atomprøvesprængningerne, når der findes tusinder af blog indlæg (og adskillige skrevet af nord koreanere) få timer efter sprængningerne? Hvorfor skulle jeg vente to måneder på at læse en anmeldelse af Canon EOS 400D i magasinet Digital Foto, når der få dage efter lanceringen er hundreder af anmeldelser fra bloggere der har prøvet det og ikke mindst tonsvis af billeder taget med kameraet på Flickr? Jeg har ikke et endegyldigt svar til medierne, men de burde i det mindste indse at grundlaget for deres forretning forsvinder dag for dag.
På den anden side har der aldrig været så meget brug for den tryghed som lokale og nationale medier kan give, men jeg tvivler på at medierne vil tage samme form som Gutenberg havde tænkt dem for 500 år siden.
Overordnet set var konferencen en god networking mulighed og et flot og underholdende show, men jeg må desværre indrømme at det for mig ikke var meget mere end det. Jeg følte ikke at jeg havde andet et smil på læben og en lomme fuld af visitkort med hjem. Var jeg arrangør ville jeg læse dette blogindlæg.
Og nu blev dette indlæg alt, alt for langt - det undskylder jeg.
Skrevet af Jacob Bøtter den 15. oktober 2006 under Uncategorized

Vestergade 12A, 3 ·
1456 København K ·
Tlf. 70 200 217 ·
Skrevet af Trine-Maria den 16. oktober 2006 kl. 14:09
Hej Jacob - fantastisk wrap-up - og jeg er meget enig med dig. Jeg syntes dog også at Anne Kirah, som er antropolog i Microsoft var virkelig spændende at høre, netop fordi hun var konkret og havde passion for sit emne.
Mht. ideen om at give folk en ramme er jeg også meget enig. Og jeg ved at konferencen "Delivering the New PR" i London i maj, med ret stor succes startede dagen med sådan et "crash-course" i de nye medier, som du lidt er inde på. På deres konference var punktet programsat først på dagen, så de der ved det hele kunne blive væk, mens alle, som faktisk ikke liige var helt sikre på, hvad weblogs er og hvordan man bruger RSS-feeds fik den indsigt - inden de mere visionære talere gik på scenen.
I det hele taget vil jeg gerne takke dig for en virkelig god dækning af NMD - det har været en fornøjelse!