WEMIND HAR FÅET NY HJEMMESIDE
Dette arkiv er ikke længere aktivt, og der er lukket for nye kommentarer.
Gå til Wemind.dk



Sofus Midtgaard ny associeret partner i Wemind

Sofus Midtgaard starter d. 15/12 som associeret partner i rådgivningsvirksomheden Wemind.

Sofus Midtgaard er forhenværende Strategi- og Udviklingschef i DR, stifter af New Media Days og driver i dag iværksættervirksomheden LeaderLab. Ved siden af iværksætteraktiviteterne har Sofus Midtgaard siden han forlod DR rådgivet en række virksomheder, bl.a. DR, Egmont og Netdoktor, indenfor strategi, forretningsudvikling og brug af sociale medier.

Wemind rådgiver danske virksomheder, organisationer og politiske partier i brugen af sociale medier og hvordan man aktivt kan involvere kunder, medlemmer, vælgere og medarbejdere i strategi, innovation, kommunikation, markedsføring, salg mm.

“Som associeret partner bliver min rolle at hjælpe Wemind med at skærpe profilen, udvikle nye ydelser og sikre, at vi får skabt maksimal værdi for vores kunder. Krisetider er et ideelt tidspunkt til at gentænke organisation og en række nøglefunktioner som kommunikation, markedsføring, salg, innovation og kundeservice. Jeg glæder mig til at være med til at hjælpe fremsynede danske virksomheder til at komme styrkede ud af krisen,” udtaler Sofus Midtgaard.

“Wemind klarer sig trods krisen igennem 2009 med et beskedent overskud. Vi ser tilmed et ret betydeligt potentiale indenfor eksisterende og nye forretningsområder. Jeg har længe ønsket et tættere samarbejde med Sofus Midtgaard så jeg er naturligvis glad for at dette nu er faldet på plads,” siger Jacob Bøtter, partner i Wemind.

“Når snakken falder på sociale medier og større åbenhed, bliver det tit en lidt luftig snak med en masse buzz-words og gode intentioner. Jeg vil gerne være med til at vise, at involvering, deltagelse og åbenhed overfor kunder, medlemmer, vælgere og medarbejdere også kan være en god forretning,” siger Sofus Midtgaard.


Skrevet af Jacob Bøtter den 15. december 2009



Kommentarer


Skrevet af hdevpsmekl den 24. december 2009 kl. 15:04

T8HvW4 cipbsqlnxvlf, [url=http://bweegfmfnzov.com/]bweegfmfnzov[/url], [link=http://prhyjbjwpuyi.com/]prhyjbjwpuyi[/link], http://ahemdatqtkuc.com/



Sådan fungerer bloggen

På bloggen skriver vi om fænomener og strømninger, der interesserer os. Vi fokuserer især på de emner vi ved mest om, som er teknologi, forandring og innovation. Men vi skriver også for at blive klogere. Viden produceres bedst i fællesskab, så læg endelig en kommentar, hvis du har noget at sige.


    Vestergade 12A, 3 · 1456 København K · Tlf. 70 200 217 ·
In English